3 dage / DKK 9.995,- / NORDLYS / Nordnorge / Hamn i Senja Resort i Suite / Halvpension / Fly / fred i sjælen /

VINTER: En oplevelse for livet. NORDLYS. Rejseperiode: 1. oktober til 31. marts. Fleksibel aftrejsedato.
Pris per person ved 2 rejsende. NOK 14.725,- / DKK 9.995,-
Dette tilbud inkluderer:
3 overnatninger i suite i resortet: Hamn i Senja.
3 x morgenmad
3 x aftensmenu (3retter)
Airport transfer (t/r) fra Tromsø med Hurtigbåten og
Hotel shuttle fra Finnsnes til Hamn i Senja
Gratis WLAN
& mulighed for Nordlys
Fly fra København eller Billund
For at kunne tilpasse rejsen efter jeres behov, kan elementerne nedenfor tilføjes efter ønske:

Dette skal I opleve på Senja og i Tromsø-området
Rejsen starter i lufthavnen i Tromsø i Nordnorge. Fra Tromsø er der transfer med hurtigbåd til Finnsnes (ca. 1,5 time), og derfra bliver I afhentet af resortets minibus. Herfra er der ca. 45 minutters kørsel gennem det smukke kystlandskab. I vinterhalvåret har SAS op til 13 afgange til Tromsø direkte fra København, ellers anbefales fly via Oslo, hvorfra der er mange daglige afgange videre nordpå.
Resortet har en lille, eksklusiv størrelse, men rummer alt, hvad der behøves for en uforglemmelig og unik vinterferie i Nordnorge med NORDLYS, stilhed og ro i sjælen.
Maden på resortet er af høj international standard med fokus på lokale råvarer og nordnorsk gastronomi.
Der er mulighed for at slappe af i suiten med panoramavinduer fra soveværelset mod nord, hvor nordlyset ofte danser på himlen, eller vælge mellem en række vinteraktiviteter, som alle har udgangspunkt direkte fra resortet:
Fjordsafari kan absolut anbefales. Med motorbåd sejles der rundt i den nærliggende fjord, hvor der er gode chancer for at se bl.a. havørne, måger, sæler, marsvin og – med lidt held – hvaler. Der udleveres varm kedeldragt og redningsvest, og så er det bare at tage plads ombord og nyde fjordlandskabet.
Fisketuren er også et højdepunkt. Skipperen kender præcist de banker, hvor fiskene står, og det er imponerende, hvor hurtigt der er bid. Her kan der bl.a. fanges forskellige torskearter. Fanges der en fisk af pæn størrelse, hjælper skipper med filetering, når båden er i havn – så er der friskfanget frokost.
Havkajak er for alle og en rolig måde at glide rundt i fjordene på og opleve øerne, kysten og den arktiske natur fra vandsiden. Alt udstyr er inkluderet, og der gives grundig instruktion, inden kajakken sættes i vandet.
Snowshoing er en vandretur med snesko op på et af de nærliggende fjelde. Undervejs passeres flere udsigtspunkter, der egner sig perfekt til postkortlignende fotos af fjelde, fjorde og nordlys. Kamera er et must.
Resortet har 4 hot tubs med udsigt ud over Atlanterhavet. En time i de varme bobler under den åbne, mørke vinterhimmel er en ideel afslutning på en dag med vinteroplevelser og nordlysjagt. (Der kan også arrangeres bobler i glasset).
På Senja er der desuden mulighed for isfiskeri og ski TOP turer til nogle af områdets mest spektakulære fjeldtoppe. Dette kan tilpasses efter ønske.
NRAFF sørger for al koordinering vedrørende airport pickup, transport og bestilling af aktiviteter, så opholdet på Senja og jagten på nordlys bliver så enkel og tryg som muligt.
Tag kontakt vedr. bestilling og eventuelle spørgsmål nedenfor:
